Varme
I bolignr. 15, 16, 23 og 24 findes radiatorer. På badeværelser gulvvarme med individuelle trådløse rumtermostater.
I de øvrige boliger findes udelukkende gulvvarme med individuelle trådløse rumtermostater.
Gulvvarme
Gulvvarmen styres af trådløse termostater/følere opsat i alle boligens rum. Følerne rapporterer det aktuelle behov for opvarmning tilbage til styringen i teknikskabet. I teknikskabet i entréen ses gulvarmestyringen.
Anbefalet opladning af rumtermostaterne 1 gang årligt – husk at termostaterne skal tilbage i de rigtige rum, se bagpå termostaten for placering. En fuld opladning tager mindst 24 timer.
Ved evt. fejlkode på et termostat skal det sikres, at alle termostater har strøm på, for hvis blot en enkelt termostat ikke har strøm på, vil de andre stå og søge efter den, og det vil give en fejlkode på de resterende termostater.
Gode råd:
Termostaterne sikrer opvarmning i alle rum og kan justeres (øges/sænkes) efter ønsket temperatur. Ønskes fornemmelse af varme i gulvet på badeværelset, skal der i perioder uden behov for opvarmning skrues ekstra op for føleren i rummet. Står samtlige følere i boligen på 20º C på en sommerdag, vil gulvet i badeværelset føles køligt, selvom selve rummet føles lunt og behageligt – som i øvrige lokaler. Føleren i badeværelset må derfor skrues 3-4 grader højere op, for at opnå den ønskede fornemmelse af varme i gulvet.
Radiatorer
Radiatorerne overfører varme til din bolig og rummet hvor radiatoren er placeret.
En termostatventil registrerer rumtemperaturen og regulerer strømmen af varmt vand ind i radiatoren, så den ønskede temperatur opretholdes.
Gode råd:
Regelmæssig rengøring af radiatorerne for støv og snavs ved at bruge en støvkost eller en fugtig klud.
Udluft radiatorerne mindst en gang om året for at fjerne luft, samt motioner termostaten for at sikre, at ventilen ikke sætter sig fast. Du bør også inspicere for lækager og sørge for, at området omkring radiatoren er frit, så varmen kan cirkulere effektivt.